God til at træffe beslutninger og træffer gode beslutninger?

Overskriften er ikke blot en sproglig finesse men faktisk en ret afgørende sondring i praksis.

Som PPA/DISC brugere tillægger vi det høje D attributter som handlekraft og nysgerrighed. Egenskaber som er forbundet med at skære igennem, træffe beslutninger og tage ansvar. Det høje D vil typisk også have en risikovillighed, som gør at selvom beslutninger kan vise sig at være forkerte, så er det noget de lever fint med. Man kan nærmest høre dem sige ”Hvis man vil vinde, må man også tage chancer” og ”Hvor der handles, der spildes!”

Og det er alt sammen meget godt, – det er jo adfærd og præferencer. Det har vi styr på.

Men hvad nu hvis denne iver efter at drive, vinde, konkurrere og træffe hurtige beslutninger er koblet med en intelligens, der betyder at beslutninger er af tvivlsom kaliber og kvalitet? Og lad det bare være sagt med det samme: Der er ingen signifikant sammenhæng mellem præferencen for at dominere og evnen til at gøre det – eller omvendt. Men det vil jo være meget godt at vide inden man slipper et løsgående missil fri i organisationen eller overser en skarp pointe fra en mere afventende kilde.

Og den gode nyhed er, at vi ligesom med præferencerne faktisk ret præcist kan kvalificere om en person evner at uddrage en logisk konsekvens og træffe gode beslutninger i en given situation. Ræsonnementsevne er nemlig en af de 5 deltest i Thomas GIA programmet.

Vi kunne også støde på et højt I med præference for at sætte sig på 80% af samlet taletid på mødet og som med optimisme og fortælling kan få alle til at lytte og købe ind på en idé. Hvis samme person scorer lavt på GIA deltesten om sproglig forståelse, har vi et eksempel på catch-frasen: ”Tomme tønder bulrer mest”. Det omvendte scenarie er lige så interessant: Et mere reflekterende væsen men med gode evner udi sproglige virkemidler, som man måske skulle give taletid og lytte til. Eller vi kunne opleve et lavt S, som har præference for alsidighed, variation og tempo. Et utålmodigt væsen med masser af energi – som en flue i en flaske, men hvis kognitive evner nu ikke matcher farten? Ja, så vil der kunne ryge et par sidespejle i skyndingen. Og et højt C, som foretrækker det fejlfri og at være kvalitetsorienteret i detaljen, men som muligvis skal bruge uforholdsmæssigt lang tid på at overskue datamateriale for at finde fejlene. Eller omvendt – en som selv med et lavere C og en høj score på Opfattelseshastighed i GIA vil kunne skelne relevant fra irrelevant hurtigt og smidigt! Og dermed være en fremragende fejlfinder uden nødvendigvis at have præferencen for det. Det er ham eller hende som med et hurtigt blik på skærmen ser trykfejlen.

Der er tonsvis af eksempler på kombinationer af præferencer og evner, som er henholdsvis heldige og uheldige og dermed potentielt omkostningstunge. Fælles for dem er, at de tilhører kategorien ”rart at vide i tide”.

Når man arbejder med persontests er det altid vigtigt at være skarp på, hvad den pågældende test måler og hvad den ikke måler. Som i eksemplerne her adfærdsmæssig præference og kognitiv kompetence. Det skal understreges, at selvom mental båndbredde og intelligens er den mest beskrivende faktor for performance i jobsammenhæng, og man dermed isoleret set kunne nøjes med den som nåleøje, så ved vi godt i praksis, at der er mere til historien end det.
Brugt sammen skaber de 2 test værktøjer imidlertid en synergi i vurderingen, fordi de kan belyse det samme jobkrav fra 2 vinkler. Det betyder, at du får en dybde og nuance der overstiger summen af det, værktøjerne kan hver for sig. 2 + 2 > 4.

Er du endnu ikke GIA certificeret, men nysgerrig på programmet, så se her