Om skalaer, normgrupper og tolkning

Det er sådan, at de fleste også blandt vores kunder kender til målebegrebet fra intelligensmåling, hvor tallet 100 udtrykker den gennemsnitlige intelligens (middelværdi). 140 betyder, at personen ligger i den bedre del og kan udføre kognitive processer effektivt. Tallet 60 udtrykker et intelligensniveau, som kan betyde, at personen kan have vanskeligt ved at udføre enkle kognitive ræsonnementer. Ja, faktisk siger man, at ved en intelligensscore på 60, er der tale om en signifikant subnormal intelligens, hvor personen i en eller anden grad kan være uintelligent eller udviklingshæmmet

Da alle kender den skala, bliver vi ofte spurgt til skalaen, som vi anvender i GIA programmet. I GIA anvender vi i princippet samme målemetode, men anvender tallet 50 som middelværdien. Dette skal ikke give anledning til forvirring. GIA er en klinisk intelligenstest. Den bagvedliggende population er normalfordelt, så der forekommer også meget lave og meget høje scoringsniveauer.

Spørgsmålet er så, om man skal betragte de meget lave GIA scoringsniveauer på samme måde, som beskrevet ovenfor. Svaret er klart nej. Vi vurderer heller ikke pærer på en bananskala.

Årsagen skal findes i de normgrupper, som anvendes i den konkrete intelligenstest.

Normen i en traditionel intelligenstest har typisk baggrund i et repræsentativt udsnit af HELE befolkningen, f.eks. i Danmark. Det betyder, at både de allerhøjeste, men også de allerlaveste intelligensniveauer i befolkningen vil være repræsenteret.

GIA programmet er ikke udviklet til at blive anvendt til klinisk og diagnostisk brug og heller ikke til at måle f.eks. udsatte gruppers intelligens, eller evnen til at binde snørebånd. GIA er udviklet til brug i erhvervslivet og normen i GIA bygger på et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning*. Det betyder, at GIA normen på ingen måde inkluderer mere dysfunktionelle segmenter i befolkningen. Lavere scoringsniveauer er derfor ikke lig med de laveste niveauer i den samlede befolkning. Lavere GIA niveauer betyder, at personen ligger signifikant lavere, set i forhold til et udsnit af den arbejdende befolkning i Danmark.

Normen i GIA ville blive sænket, hvis ALLE subgrupper i befolkningen var inkluderet. Netop derfor kan man ikke sige, at en meget lav GIA score automatisk betyder, at personen er dysfunktionel – i en kognitiv forstand. Man kan derimod sige meget klart, at lavere scoringsniveauer i GIA betyder, at personen har sværere ved at lære ting og sandsynligvis skal bruge mere tid på at lære arbejdsmetoder end flertallet på arbejdsmarkedet. Den information er vigtig i ansættelses- og assessment situationer, og kan føre frem til en afvisning af personen, men skal ikke lede til en konklusion om, at testpersonen er udviklingshæmmet eller har nedsatte kognitive kapaciteter.

Næste spørgsmål man kunne stille er, om den danske norm som anvendes i GIA, er en rimelig og fair norm at anvende, når vores kunder administrerer GIA. Selvom normen i GIA har fokus på, hvilke kog- nitive kompetencer som kræves for at udføre typiske arbejdsopgaver effektivt, så er der en betydelig men dog ikke uendeligt favnende bredde og repræsentativitet i normgruppen. Man kan altså trygt anvende GIA overfor langt de fleste målgrupper.

Der kan være kunder, som tester segmenter, hvor normen i mindre grad er relevant. Hvis en bestemt målgruppe konsistent scorer lavere, så er normen mindre repræsentativ for denne gruppe. Det betyder ikke, at kunden ikke kan anvende GIA, men blot at man skal være opmærksom på ikke at overfortolke percentilerne. Alligevel kan værktøjet anvendes til rangordning af kandidater. Hvis scorings- niveauet for en målgruppe typisk kommer ud i 5-35 percentilen, så handler det blot om at udvælge de ”bedste af de lave” scoringsniveauer, altså måske vælge dem som ligger i 25-35 percentilområdet. Og måske, som nogle af vores kunder også gør, kun interessere sig for udvalgte deltestscorer, som er afgørende for en jobfunktion. Det er både fair og fornuftigt og i øvrigt til fordel for både testpersoner og virksomheder.

Vil du vide mere om Thomas GIA, så klik her

*Note: I Danmark har vi kun én normgruppe. Der er ikke store forskelle på demografiske variable og eksempel-vis akademikere scorer ikke højere end andre som gruppe. Faktisk er der større forskelle inden for de enkelte grupper end der er mellem grupper. Derfor er alle samlet i én repræsentativ normgruppe. Til gengæld er der typisk nationale forskelle i normgruppe medianer og derfor skal man som GIA administrator altid vælge den normgruppe som gælder for det land en kandidat skal arbejde i. På den måde bliver scoringsniveauet tilpasset den kontekst vedkommende skal fungere i rent intelligensmæssigt.