Resiliens

– buzzword eller højaktuelt begreb?

Hvad dækker begrebet over og kan det måles?

Resiliens er et begreb, som har vundet indpas i mange organisationers ordbøger og som findes på de fleste HR chefers agenda i disse år. Men før vi går videre, er det måske på plads at vi starter med at definere begrebet. Her skal læseren væbne sig med lidt tålmodighed, fordi vi bliver nødt til at kigge på forskningen og starte et sted, som de fleste organisationer næppe ofrer megen opmærksomhed i hverdagen, nemlig børnepsykologien.

Den psykologiske definition har sin rødder i børnepsykologien

Begrebet ”resiliens” (et ofte anvendt udryk er ”robusthed”) har i den psykologiske forskning sit udgangspunkt i en erkendelse af, at børn, der oplever betydelig modgang i livet, kan udvikle sig ”på trods” og ”mere positivt end forventet”. Denne erkendelse bygger på omfattende international resiliensforskning udviklet gennem mere end fem årtier. En forskning som grundlæggende har ændret vores viden om udvikling hos mennesker, der vokser op under særligt belastende omstændigheder.

Forskning i og omkring resiliens har i hovedsagen fokus på de påvirkninger, eller stimuli, som et barn udsættes for gennem sin opvækst. Påvirkninger, som kan præge individet senere i livet og være medvirkende til at fastlægge, hvor robust personen vil agere i voksenmiljøet. Det er dog også vigtigt at forstå, at begrebet ikke er et statisk begreb.

Resiliens er et komplekst begreb – i senere forskning kaldes det et paraplybegreb

Forskningen i relation til resiliens er mangeartet og der ser ud til at være rigtig en række variable, som tilsammen op- bygger den enkeltes grundlæggende robusthed. Faktorer som personligheden, tilknytningsrelationer og familie-samspil som beskyttende faktorer og sårbarhedsfaktorer, potentielle beskyttende stressregulatorer; psykologisk stress-reakti- vitet, selvregulering af impulser, opmærksomhed og adfærd spiller alt sammen ind (Dion Sommer, 2011).

Fra statisk til dynamisk begreb

I den tidlige forskning mente man, at den resiliens, som et barn opbygger, var en mere eller mindre fast størrelse, der ikke kunne gøres noget ved. Men i de sidste 15-20 år har forskningen tilført begrebet nogle mere dynamiske dimensioner. Forskerne har nu mere fokus på, og er mere afklarede i relation til, de såkaldte interventionsbegreber, der har til hensigt at skabe ”positive vendepunkter”, ”optimering af beskyttelsesfaktorer” i livsforløbet, samt ”ressourcetænk- ning” i stedet for ”fejludviklingstænkning”. Alt dette har, baseret på resiliensforskningen, givet gode resultater (Rutter & Rutter, 1997; Luthar, et al., 2000).

Derudover er flere forskere også inde på, at et individs robusthed i en vis udstrækning kan ses som et situationsbestemt begreb forstået således, at et individ kan udvise en større portion robusthed i visse situationer, men en mindre i andre situationer. Der er givet en vis sandhed i dette, så selvom vi kan nå frem til en vurdering af en persons generelle robusthed, så vil det være fejlagtigt at tro, at denne person pr. definition vil være lige robust i alle livets forhold, privat som arbejdsmæssigt.

Sagt med andre ord, og i en moderne kontekst, kan mental robusthed i højere grad opfattes som en psykologisk færdighed, som individet kan lære at regulere gennem bevidstgørelse og træning.

Ovennævnte er relevant, fordi der i en organisatorisk sammenhæng rejser sig 2 interessante spørgsmål, når vi taler om medarbejderes resiliens eller robusthed. Kan vi måle en persons resiliens, og kan vi gøre noget ved det? Svaret på det sidste spørgsmål ser ifølge de sidste 15 års forskning, primært indenfor børneområdet, ud til at være et ja, det kan vi gøre noget ved. Det kan i princippet trænes, selvom det nok kræver en større indsats at afkode dårlige vaner og tillære nye psykologiske problemløsningsmodeller hos voksne og længere henne i livet.

Inspiration og citater til ovenstående er hentet fra

https://altompsykologi.dk/2017/08/vi-kan-traene-vores-evne-haandtere-stress/
Forfatter Klinisk psykolog Eva Det kan anbefales at læse hele artiklen, der sætter resiliens ind i et udviklingsorienteret perspektiv
Bogen ”Psyke og Logos”, Psykologisk forlag, 2011, Dion Sommer

Hvorfor er børnepsykologi interessant for organisationer?

Resiliens er et vigtigt begreb for såvel individer, såvel som for organisationer, fordi resiliens i psykologisk forstand handler om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet, om livsmod og modstandskraft. Man taler om, at personens mentale robusthed er styrende for, hvor godt denne klarer sig i livet. Organisationer er derfor afhængige af medarbejdere, der har lært sig eller kan lære sig psykologiske problemløsningsmodeller til at håndtere udfordringerne.

Formålet med dette skrift er ikke at forstå årsager til, at børn gennem deres opvækst udvikler en større eller mindre grad af resiliens. Formålet er mere at kigge lidt på, hvorfor begrebet er interessant i en arbejdsmæssig kontekst. Or- ganisationer anno 2020 har behov for, at medarbejderne er resiliente. I større udstrækning end tidligere skal medarbejderne kunne håndtere stress, svære hændelser eller udfordringer, de skal kunne modstå negative påvirkninger og hurtigt kunne omstille sig til en ny situation. Kompetencer som i en global og disruptiv verden kan være afgørende for organisationers effektivitet og målopnåelse.

Det fører os til 2 centrale elementer i resiliensbegrebet, nemlig:

Modgang i livet og evnen til at tilpasse sig og håndtere modgangen

Flere og flere mennesker oplever, at det grundlæggende niveau af robusthed, som individet har opbygget i børne- og ungdomsårene, og som i hovedsagen har været tilstrækkelig til at klare hverdagens udfordringer, ikke længere rækker. Derfor opleves i mange verdensdele, men især i den vestlige verden, flere og flere sygemeldte og stressramte medarbejdere, og det bremser de organisatoriske præstationer.

Spørgsmålet er så, hvad der kan være årsagen til at flere og flere voksne når grænsen for deres robusthed. Det er nok vanskeligt at angive præcise årsager, men vi kender jo alle megatrends som:

Stigende forandringspres fra omgivelserne/arbejdsmiljøet
En mere usikker verden
Mere usikre jobrelationer
Hyppigere disruption i form af pludselige og voldsomme omvæltninger i såvel arbejds- som privatliv
Kontinuerligt krav om at individet udvikler sig fagligt og personligt for at kunne håndtere udfordringerne
Stigende pres på de kognitive kompetencer (hjernen/mentale evner)

Ovenstående kan være med til at forklare, hvorfor vi mere hyppigt end tidligere ser mennesker blive udfordret på deres ”resiliens/robusthed”. Man kan sige, at det arbejdende menneske måske oftere presses til kanten af sin robusthedsgrænse – et faktum, som organisationer skal lære at være bevidst om, forholde sig til og igangsætte aktiviteter for at modvirke.

Kan resiliens måles i en personlighedstest?

Da begrebet er komplekst, må vi indledningsvis afvise, at svaret kan findes entydigt og slet ikke i en og samme personlighedstest.

Ser vi på de personlighedstest, som Thomas International udbyder, vil vi nedenfor gennemgå de enkelte test i søgningen efter indikatorer, som kan hjælpe os til at forstå et individs resiliens.

Thomas PPA/DISC

Er værktøjet som alle vores kunder kender og er fortrolige med.Thomas PPA/DISC er ikke en dybere personlighedsmåling, og derfor vil det være vanskeligere at relatere adfærdstrækkene til begrebet resiliens, som i højere grad ser ud til at finde sin grundform i de unge år. Alligevel kan vi godt hente information i PPA-instrumentet, som kan give os yderligere forståelse for en persons robusthed.

PPA-certificerede husker nok den velkendte S-måling, hvor vi registrerer, om S-faktoren forskyder sig mellem graf I og graf II. En forskydning leder frem til en hypotese om, at testpersonen aktuelt befinder sig i en form for emotionel ubalance, der påvirker personens mentale energi og overblik – man kan sige, at motoren er drænet for energi på testtidspunktet. En væsentlig forskydning i S-faktoren vil i mange tilfælde også betyde, at personens momentane robusthed kan være under pres, ud fra den simple betragtning, at hvis et individ ikke er i følelsesmæssig balance, så vil der være begrænset mentalt overskud til rådighed til at klare svære og uforudsete udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du ikke overser en eventuel S-forskydning, når du beder ansøgere og medarbejdere udfylde en Thomas PPA/DISC.

Thomas HPTI

Thomas HPTI er en normativ træktest, der giver indsigt nogle dybereliggende personlighedstræk. Dette er grundlæggende træk, som dannes tidligt i livet, de er ret stabile og er derfor også ret definerende for personlighedsstrukturen.

HPTI beskriver 6 dybe personlighedstræk, hvoraf det ene træk bærer overskriften:

Emotionel resiliens/robusthed

En højere score i Emotionel robusthed/resiliens indikerer rolig og fattet adfærd under pres og færre følelser af stress. Personer, der scorer lavere på denne dimension, har tendens til at opleve mere stress og flere bekymringer. Dermed er denne faktor en indikator for individets evne til at tilpasse sig en ny situation, men definitionen har også sine begrænsninger, set i relation til den mere komplekse beskrivelse af resiliensbegrebet, som indledningsvis beskrevet. Kort sagt kan man sige, at trækket måler en persons stressniveau: Jo lavere score, jo større modtagelighed overfor stress.

(Kender du ikke HPTI-testen, er du velkommen til at rekvirere materiale på info@thomasint.dk)

Thomas TEIQue

TEIQue er ligeledes en normativ træktest, og giver, som HPTI, indsigt i nogle dybereliggende personlighedstræk; grundlæggende træk som dannes tidligt i livet, er ret stabile og som derfor også ret definerende for personen.

TEIQue er et komplekst personlighedsinstrument med 15 forskellige dimensioner.Visse af personlighedstrækkene relaterer sig til et individs psykologiske robusthed. Her er et par eksempler.

Et overordnet træk i TEIQue er ”Velværefølelse”. Under dette træk finder vi delfaktorerne ”lykkefølelse”, ”optimisme” og ”selvværd”. Generelt fortæller disse delfaktorer, hvor lidt eller meget der skal til for at personen føler sig godt tilpas. Den, der scorer højt, vil være som korkproppen, der altid flyder ovenpå, uanset hvor voldsomme bølgerne er. Omvendt vil en lav score indikere, at der skal meget til før personen har det godt; dvs. risikoen for at ”drukne” i bølgerne er større. Der er ikke en grundlæggende velværefølelse af tære på eller stå imod med. Robustheden er mindre.

Under det overordnede træk ”Selvkontrol” finder vi 3 delfaktorer, som kan indgå i en samlet vurdering af individets robusthed. De 3 delfaktorer er: Følelsesmæssig kontrol, Impulsivitetskontrol og Stress Management. Personer med en lavere score indenfor disse træk kan blive udfordret på deres robusthed.

TEIQue faktoren ”Omstillingsevne” ligger meget tæt på det ene af de centrale elementer i resiliensbegrebet, nemlig evnen til at tilpasse sig modgang/udfordringer, og den vil derfor ligeledes kunne indgå en vurdering af personens niveau af robusthed.

(Kender du ikke TEIQue er du velkommen til at rekvirere materiale på info@thomasint.dk)

Thomas GIA

Thomas GIA er et effektivt testværktøj, der afdækker personens mentale evner eller kognitive niveau. Den fortæller ganske enkelt, hvor store kognitive ressourcer personen har til rådighed til at løse nye problemtyper eller vanskelige udfordringer. Netop derfor vil GIA givetvis også kunne yde sit bidrag til en forståelse af en medarbejders robusthed. Et større potentiale til at overskue, opdele og løse nye og komplekse udfordringer vil naturligt føre til, at flere af denne type udfordringer kan løses effektivt – altså også her centralt i forhold til substansen i resiliensbegrebet.

(Kender du ikke Thomas GIA er du velkommen til at rekvirere materiale på info@thomasint.dk)

Er konklusionen, at vi kan måle resiliens i Thomas værktøjerne?

Intet testværktøj vil kunne levere et entydigt ja eller nej og den indledende beskrivelse af forskning i resiliens antyder da også, at det skal man være yderst forsigtig med at tro. Omvendt har gennemgangen af værktøjerne fra Thomas International påpeget en række relevante måleområder, som disse værktøjer kan byde ind med. Måleområder som i høj grad vil være med til at skabe et klarere billede af en persons resiliens eller robusthed. Hvert værktøj kan levere nogle af brikkerne til puslespillet og samlet, kan vi i mange situationer nå langt videre i vores assessment af personen. Og selvom vi kun kan identificere visse brikker til puslespillet, kan det blive afgørende faktorer.

Endvidere vil det give god mening at analysere hvilke elementer fra det komplekse resiliensunivers, der vil være mere eller mindre krævet i det aktuelle job. Det kan være vejen et mere specifikt billede af om personens robusthed matcher aktuelle og relevante jobkrav.

Kan det forventes, at vi kan rykke ved medarbejdernes robusthed?

Som fremhævet tidligere opfatter forskerne i dag mere resiliens som en færdighed. Færdigheder kan trænes og udvikles og deraf følger, at det kan være en god investering for organisationerne at arbejde systematisk med at få bearbejdet medarbejdernes resiliensniveau. En ting er helt sikkert og det er, at det vil være betydeligt bedre end alternativet, både set ud fra et menneskeligt og økonomisk synspunkt. Alternativet vil nemlig være et højt og måske stigende niveau af stressramte, sygemeldte og medarbejdere, der leverer ringere præstationer. Og dermed en organisation, som ikke når sine mål.